Kursus i sprogrigtighed og god skriftlig formidling

Optimér dit skriftsprog

– om fejlfrit dansk og god skriftlig formidling

Dette kursus i sprogrigtighed og skriftlig formidling gør dig til en bedre skribent end du er i forvejen. Uanset hvilket niveau du er på nu, kan du forbedre dit sprog. Det gælder også hvis du er din virksomheds formelle eller uformelle korrekturlæser.

På kurset forvandler vi formelle sprogfejl til korrekt dansk, men vi kigger også på gængse typer af dårlige formuleringer og sproglige uvaner for at omdanne dem til godt og velfungerende sprog. Dit sprog bliver altså ikke blot mere korrekt i formel forstand; du lærer også at skrive bedre i bredere forstand og få blik for hvor man kan løfte egne og andres tekster.

Hvis du har mod på det og mulighed for det, kan vi desuden gå i dybden med en af dine egne tekster (fx en e-mail, en kort informerende tekst eller en indledning til en længere tekst). Her vil vi se på om teksten fungerer optimalt i kommunikationssituationen – herunder genre, sprogtone, ordvalg og metaforer, stedord, strukturering og argumentation. (Brug af din tekst vil blive aftalt med dig på forhånd, evt. i redigeret form.) Valg af tekster og diskussion af tekster vil selvfølgelig være sådan at alle på kurset får noget interessant ud af det. Hovedpointen er at lære at lægge et retorisk blik på en tekst.

Endelig ser vi kort på hvordan man tilrettelægger sin skrivning så man ikke går i stå.

Kort sagt:

  • Du vil få reduceret dine værste sprogfejl og uvaner betydeligt.
  • Du vil få individuel feedback på dit sprog, så du ved hvor du står, og hvordan du kan blive en endnu bedre skribent.
  • Du kan også få individuel feedback på hvordan din tekst fungerer i forhold til den konkrete kommunikationssituation, så du får blik for at skrive endnu mere vellykkede tekster fremover.
  • Du vil lære hvad orgacentri er – så du kan undgå det.
  • Du vil forstå hvorfor skriveblokeringer opstår, og lære hvordan man arrangerer en skriveproces uden blokeringer.

Og hvad vil dine omgivelser få ud af det? Ja, dine læsere vil få klarere tekster som i højere grad fanger interessen og giver indtryk af en afsender der er engageret, kompetent og troværdig. Og din arbejdsgiver vil få en skriftlig formidler som i kraft af en større sprogbevidsthed skriver mere klart og præcist.

Forberedelse
Du får en ganske lille test som skal returneres forud for kurset. Samtidig har du mulighed for at medsende et eksempel på noget af det du skriver på til hverdag – hvis du har lyst. Begge dele tjener til at målrette kurset og give en baggrundsviden om dit niveau og dine specifikke udfordringer.

SEO
Gode tekster med præcision, variation og sammenhæng er også hvad søgemaskinerne belønner. Derfor er de ting du lærer på kurset, i samklang med søgemaskineoptimering. I øvrigt gælder samme ting for SEO-vigtige tekster som for alle andre konkrete tekster på kurset: Vi tager højde for tekstens formål og den sammenhæng den indgår i.

‘Optimer dit skriftsprog’ og ‘Tjek på tegnsætningen’

‘Optimer dit skriftsprog’ er et selvstændigt kursus, men sammen med ‘Tjek på tegnsætningen‘ kan de to kurser også ses som et samlet todageskursus i sprogrigtighed, grammatik og tegnsætning. Der gives en rabat på 575 kr. hvis du tager begge kurser.

Generelt om kurset

Pris: 2.300 kr., inkl. frokost og anden forplejning.

Maksimalt deltagerantal: 10 personer.

Underviser: Martin Lund.

Klokkeslæt: 10.00-15.30.

Kursusdatoer

København:
mandag den 28. januar 2019
H.C. Ørsteds Vej 50 C, 1879 Frederiksberg C

Odense:
tirsdag den 29. januar 2019
Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

Århus:
mandag den 25. februar 2019
Eckersbergsgade 17, 8000 Aarhus C

Tilmelding

Skriv på en mail sammensat af “skriv” og “@skriveraadet.dk”, eller ring på 27 12 06 14.

Rabat

Begge kurser: Tager du begge Skriverådets åbne kurser, får du 25 pct. i rabat på det andet kursus.
Grupperabat: Spørg efter et tilbud hvis I er flere der vil på kursus sammen.

Til trods for at jeg troede jeg var uden for pædagogisk rækkevidde, har du faktisk formået at få mig overbevist om at det ikke er umuligt at blive bedre til at formulere en klar tanke i tekstform.

Louise Aagaard Pogager, CBS, 2012

2018-04-14T13:39:37+00:00
Til trods for at jeg troede jeg var uden for pædagogisk rækkevidde, har du faktisk formået at få mig overbevist om at det ikke er umuligt at blive bedre til at formulere en klar tanke i tekstform. Louise Aagaard Pogager, CBS, 2012

Hvor er det spændende og lærerigt at få sin tekst gennemgået på denne måde!

Hanne Christoffersen, cand.interpret., Teknologisk Institut, juni 2015

2018-04-14T13:38:01+00:00
Hvor er det spændende og lærerigt at få sin tekst gennemgået på denne måde! Hanne Christoffersen, cand.interpret., Teknologisk Institut, juni 2015

Tak for et supergodt og lærerigt kursus.

Andreas Peder Schultz, CBS, 2012

2018-04-14T13:34:31+00:00
Tak for et supergodt og lærerigt kursus. Andreas Peder Schultz, CBS, 2012

Jeg synes du underviser godt og på en sjov og inddragende måde. Du har holdninger til sproget og mange billedskabende eksempler – og det er med til at gøre at man husker reglerne bedre.

Erickae Sommerhill, PR- og kommunikationsansvarlig, marts 2012

2018-04-14T13:31:16+00:00
Jeg synes du underviser godt og på en sjov og inddragende måde. Du har holdninger til sproget og mange billedskabende eksempler – og det er med til at gøre at man husker reglerne bedre. Erickae Sommerhill, PR- og kommunikationsansvarlig, marts 2012

Tak for et godt kursus. Jeg håber at få rig lejlighed til at anbefale dine kurser – og sproglige ekspertise i det hele taget.

Anette Christensen, forskningssekretær, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, marts 2016

2017-09-29T15:20:42+00:00
Tak for et godt kursus. Jeg håber at få rig lejlighed til at anbefale dine kurser – og sproglige ekspertise i det hele taget. Anette Christensen, forskningssekretær, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, marts 2016